Hvor går man hen?

“Der er masser af hjælp til folk, der mister pårørende til nogle bestemte sygdomme, men hvad gør man når man har mistet, hvor det ikke er til de bestemte sygdomme? Hvor går man hen?”

En udtalelse jeg ofte hører fra folk i sorg. Der er et hul i det danske samfund, som trænger til at blive fyldt ud. Der mangler et sted med åben rådgivning for alle der har mistet af den ene eller anden grund. Det kunne jo også være ved selvmord, ulykker eller andre uheldige omstændigheder. Det at miste kræver opmærksomhed, omsorg og åbenhed.Både fra den der har mistet men også fra omverdenen. Men omverdenen har ofte svært ved at snakke om det der gør ondt-dybt inde i sjælen.Samfundet har derfor et ansvar for de mennesker, der trænger lige nu og her til at få luftet alt det der kan fylde.Man giver troen på livet tilbage til disse mennesker. Sorg er et uundgåeligt livsvilkår for alle, men meget afhænger af hvordan man bliver mødt i den. Er der nogen som tør møde mennesket i sorg? Hvor går man hen?